Ordliste



ATEX

ATEX-direktiverne har til formål at øge sikkerheden i eksplosionsfarlige industrielle områder. Især der, hvor der kan forekomme brændbare gasser, dampe eller støv, skal passende beskyttelsesforanstaltninger minimere risikoen for eksplosioner og dermed beskytte både mennesker og anlæg mod mulige skader og konsekvenser.

Sammenligning af ATEX og UL

Der gælder forskellige sikkerhedskrav for eksplosionsfarlige områder, afhængigt af regionen. I Den Europæiske Union udgør ATEX det bindende grundlag for anvendelsen af produkter og udstyr i eksplosionsfarlige områder. På det amerikanske marked er kravene derimod baseret på retningslinjerne fra UL (Underwriters Laboratories) og National Electrical Code (NEC).

For at kunne markedsføre produkter både i Europa og i USA satser mange producenter på de relevante certificeringer for begge markeder.

Hvad betyder ATEX?

ATEX er betegnelsen for de europæiske krav til eksplosionsbeskyttelse. De fastlægger krav til udstyr, maskiner og beskyttelsessystemer, der anvendes i eksplosionsfarlige områder. En ATEX-mærkning viser, at et produkt opfylder de krav, der gælder for dets tilsigtede anvendelse.

Betegnelsen ATEX stammer fra det franske udtryk »ATmosphères EXplosibles«og betyder »eksplosionsfarlige atmosfærer«. Formålet med bestemmelserne er at reducere risikoen for eksplosioner i industrielle miljøer. Dette opnås blandt andet gennem tekniske beskyttelsesforanstaltninger, inddeling af eksplosionsfarlige områder i zoner samt fastlagte overensstemmelsesprocedurer.

ATEX-direktiver om eksplosionsbeskyttelse

I mange industrielle og erhvervsmæssige områder kan der opstå brændbare gasser, dampe eller støv. Hvis disse stoffer i en bestemt koncentration kommer i kontakt med en antændelseskilde, er der fare for eksplosion. Typiske eksempler er lakering, processer i den kemiske industri, træforarbejdning eller formaling af korn.

Formålet med eksplosionsbeskyttelse er derfor at undgå dannelsen af eksplosive atmosfærer i videst muligt omfang, udelukke effektive antændelseskilder og begrænse de mulige konsekvenser af en eksplosion. For sikkerheden af produkter og arbejdspladser i eksplosionsfarlige områder gælder der inden for EU de relevante ATEX-krav.

I forbindelse med ATEX er især to europæiske direktiver relevante:

ATEX-produktdirektivet 2014/34/EU – Det fastlægger kravene til udstyr og beskyttelsessystemer, der er beregnet til brug i eksplosionsfarlige områder. I centrum står sikkerheden for produkterne og de personer, der arbejder med dem.

ATEX-rammedirektivet 1999/92/EF – Det henvender sig til arbejdsgivere og indeholder bestemmelser om beskyttelse af arbejdstagere, der kan være udsat for fare som følge af eksplosive atmosfærer på arbejdspladsen.

Den oprindelige ATEX-produktdirektiv 94/9/EF blev vedtaget i 1994 og senere erstattet af direktiv 2014/34/EU. Med den nye udgave blev der foretaget en tilpasning til den nye europæiske lovramme (New Legislative Framework, NLF). Dermed blev kravene til markedsføring af de pågældende produkter inden for det europæiske indre marked blandt andet yderligere harmoniseret.

ATEX-mærkning: Krav og betydning

Udstyr, maskiner, driftsmidler og beskyttelsessystemer, der er beregnet til brug i eksplosionsfarlige områder og er omfattet af ATEX-produktdirektivet 2014/34/EU, skal opfylde bestemte mærkningskrav. Derudover kræves der en EU-overensstemmelseserklæring, der bekræfter overensstemmelsen med de gældende bestemmelser.

Mærkningen skal indeholde følgende oplysninger:

  • Producentens navn og adresse
  • CE-mærkning
  • Identifikationsnummer for det involverede bemyndigede organ, hvis dette er påkrævet
  • Type- eller serienummer
  • Batch-, serie- eller produktionsnummer
  • Fremstillingsår
  • Udstyrsgruppe og udstyrskategori

Et væsentligt kendetegn er Ex-symbolet, der angiver, at udstyret er beregnet til brug i eksplosionsfarlige områder. ATEX-mærkningen giver desuden vigtige oplysninger om anvendelsesbetingelserne og sikkerhedsegenskaberne for et udstyr.

Dette omfatter blandt andet apparatgruppen, apparatkategorien samt oplysninger om beskyttelsestypen og eventuelt temperaturklassen. På baggrund af disse oplysninger kan man vurdere, til hvilke eksplosionsfarlige områder eller ATEX-zoner et apparat er egnet.

Et væsentligt kendetegn er Ex-symbolet, der angiver, at udstyret er beregnet til brug i eksplosionsfarlige områder. ATEX-mærkningen giver desuden vigtige oplysninger om anvendelsesbetingelserne og sikkerhedsegenskaberne for et udstyr.

Dette omfatter blandt andet apparatgruppen, apparatkategorien samt oplysninger om beskyttelsestypen og eventuelt temperaturklassen. På baggrund af disse oplysninger kan man vurdere, til hvilke eksplosionsfarlige områder eller ATEX-zoner et apparat er egnet.

ATEX-certificering: Sikkerhed i eksplosionsfarlige områder

ATEX-certificeringen spiller en vigtig rolle i forbindelse med eksplosionsbeskyttelse. Den bekræfter, at udstyr og beskyttelsessystemer opfylder de gældende sikkerhedskrav i ATEX-direktivet og er egnet til den tilsigtede anvendelse i eksplosionsfarlige områder. Formålet er at reducere eventuelle eksplosionsrisici og beskytte både mennesker og anlæg.

Hvilke apparater er omfattet af ATEX-godkendelsen?

Udstyr og beskyttelsessystemer, der er beregnet til brug i eksplosionsfarlige områder, skal opfylde de gældende krav i ATEX-direktivet, forudsat at de falder ind under dets anvendelsesområde. Dette gælder især udstyr, der kan udgøre en potentiel antændelseskilde. Eksplosionsbeskyttelse spiller f.eks. en vigtig rolle i den kemiske industri, olie- og gasbranchen, fødevareforarbejdningen samt medicinalindustrien.

ATEX-kravene er dog ikke udelukkende begrænset til elektrisk udstyr såsom elskabe, motorer eller sensorer. Også mekaniske anordninger, beskyttelsessystemer og visse komponenter kan være omfattet. Ligeledes skal sikkerhedsrelevante styrings- og reguleringsanordninger opfylde de relevante krav, hvis de er nødvendige for eksplosionsbeskyttelsen.

Hvilke krav der konkret gælder, og om der er behov for certificering fra et bemyndiget organ, afhænger blandt andet af udstyrsgruppen, udstyrskategorien og det tilsigtede anvendelsesområde.

ATEX-certificering: Forløb og krav

For at udstyr og beskyttelsessystemer skal opfylde kravene i ATEX-direktivet, skal de gennemgå en fastlagt overensstemmelsesvurderingsprocedure. Hvilke prøvninger og dokumentation der kræves, afhænger blandt andet af udstyrskategorien og det tilsigtede anvendelsesområde.

Processen omfatter i det væsentlige følgende trin:

Trin 1 – Risikovurdering og analyse af antændelseskilder: Først undersøger producenten mulige eksplosionsrisici og identificerer potentielle antændelseskilder. Herunder hører f.eks. elektriske gnister, høje overfladetemperaturer eller elektrostatiske afladninger. På dette grundlag fastlægges passende beskyttelsesforanstaltninger.

Trin 2 – Kontrol og overensstemmelsesvurdering: Afhængigt af udstyrsgruppen og -kategorien foretages vurderingen enten af producenten eller i samarbejde med et uafhængigt, udpeget organ. Her kontrolleres det, om produktet opfylder de relevante sikkerhedskrav.

Trin 3 – Udarbejdelse af den tekniske dokumentation: Producenten samler alle nødvendige dokumenter. Herunder hører blandt andet konstruktionstegninger, tekniske beskrivelser, resultaterne af risikovurderingen samt prøvningsrapporter og sikkerhedsvejledninger.

Trin 4 – Udstedelse af EU-overensstemmelseserklæringen: Så snart det er påvist, at de gældende krav er opfyldt, udfærdiger producenten EU-overensstemmelseserklæringen. Hermed bekræfter producenten, at produktet overholder de relevante europæiske bestemmelser.

Trin 5 – ATEX-mærkning: Til sidst forsynes produktet med de foreskrevne mærkninger. Disse giver blandt andet oplysninger om udstyrsgruppen, udstyrskategorien og de tilsigtede anvendelsesbetingelser i eksplosionsfarlige områder.

ATEX-zoner og deres klassificering

For at sikre en effektiv eksplosionsbeskyttelse inddeles eksplosionsfarlige områder efter fastlagte kriterier. Denne klassificering hjælper med at vurdere mulige farer og udvælge egnede apparater samt beskyttelsesforanstaltninger. Af afgørende betydning er især inddelingen i Ex-zoner, eksplosionsgrupper samt udstyrsgrupper og udstyrskategorier. De giver oplysninger om de respektive farer og kravene til det anvendte udstyr.

Oversigt over ATEX-udstyrsgrupper og -kategorier

ATEX-direktivet skelner mellem forskellige udstyrsgrupper og -kategorier for at fastlægge, til hvilke eksplosionsfarlige anvendelsesområder og sikkerhedskrav et udstyr er egnet.

I den forbindelse skelnes der mellem to grupper af apparater:

ATEX-udstyrsgruppe I: Denne omfatter udstyr, der er beregnet til brug i miner og tilhørende anlæg, hvor der er fare for minegas eller brændbart støv.

ATEX-udstyrsgruppe II: Denne gruppe omfatter udstyr til eksplosionsfarlige områder uden for minedriften. Typiske anvendelsesområder er den kemiske industri, olie- og gasbranchen samt fødevare- og medicinalindustrien.

Derudover foretages der en inddeling i udstyrskategorier, som bestemmer det nødvendige beskyttelsesniveau. Dette afhænger af driftsbetingelserne og sandsynligheden for, at der kan opstå en eksplosiv atmosfære.

For apparatgruppe I gælder kategorierne M1 og M2, mens apparater i gruppe II henhører under kategori 1, 2 eller 3.

Udstyr i kategori 1 skal sikre et meget højt beskyttelsesniveau og er beregnet til områder med særlig høj eksplosionsfare. Kategori 2 tilbyder et højt beskyttelsesniveau, mens kategori 3 er beregnet til områder, hvor der under normal drift kun sjældent og kortvarigt forekommer en eksplosiv atmosfære.


ATEX-zoner: Inddeling af eksplosionsfarlige områder


Ud over opdelingen i udstyrsgrupper og kategorier spiller inddelingen i ATEX-zoner en vigtig rolle i forbindelse med eksplosionsbeskyttelse. Det afgørende er her, hvor ofte og hvor længe der kan forekomme en eksplosiv atmosfære i et bestemt område. På dette grundlag vurderes risiciene, og der vælges passende beskyttelsesforanstaltninger samt egnet udstyr.

ATEX-zone 0 (gas) og zone 20 (støv)
I disse zoner er der en særlig høj eksplosionsrisiko, da der konstant, over længere perioder eller hyppigt forekommer en eksplosiv atmosfære. Dette kan f.eks. være tilfældet inde i beholdere med brændbare væsker eller i anlægsområder, hvor der regelmæssigt dannes eksplosionsfarlige støvskyer.

ATEX-zone 1 (gas) og zone 21 (støv)
Disse områder er kendetegnet ved, at der under normal drift lejlighedsvis kan dannes en eksplosiv atmosfære. Typiske eksempler er området umiddelbart omkring påfyldningsanlæg til brændbare væsker eller bestemte områder i anlæg til forarbejdning af brændbart støv.

ATEX-zone 2 (gas) og zone 22 (støv)
I disse zoner forventes der normalt ikke at opstå en eksplosiv atmosfære under normal drift. Skulle der alligevel opstå en sådan atmosfære, varer den som regel kun kort tid. Eksempler herpå er bestemte områder omkring lukkede anlæg eller i nærheden af støvudsugningssystemer, hvor eksplosive stofblandinger kun kan forekomme i tilfælde af driftsforstyrrelser.

ATEX og UL 1203: Krav til eksplosionsbeskyttelse ved fremstilling af elskabe

I fremstillingen af elskabe spiller eksplosionsbeskyttelse en vigtig rolle, især når elektriske anlæg anvendes i eksplosionsfarlige områder. ATEX-direktivet fastlægger inden for Den Europæiske Union bindende sikkerhedskrav, der skal minimere risikoen for eksplosioner forårsaget af elektrisk udstyr. Producenter skal derfor sikre, at både de anvendte komponenter og den samlede elskabsløsning opfylder de gældende krav.

På det amerikanske marked gælder derimod bestemmelserne i National Electrical Code (NEC) samt de tilhørende UL-standarder. Her spiller UL 1203 en vigtig rolle, da denne standard fastlægger kravene til eksplosions- og støvbeskyttede elektriske anlæg til bestemte eksplosionsfarlige områder.

Selvom ATEX og UL 1203 er to forskellige regelsæt, har de begge det samme mål: at sikre en sikker drift af elektriske anlæg i eksplosionsfarlige miljøer og beskytte mennesker og tekniske anlæg mod eksplosionsfare.

NEC 505: Tilnærmelse til de europæiske standarder for eksplosionsbeskyttelse

Med NEC 505 blev der i USA indført en zoneinddeling som supplement til det eksisterende klasse-/divisionssystem, der er baseret på det internationale koncept for eksplosionsbeskyttelse. Ligesom ved ATEX klassificeres eksplosionsfarlige områder ud fra hyppigheden og varigheden af forekomsten af en eksplosiv atmosfære.

Ved konstruktion af elskabe er det ikke kun den pågældende zoneinddeling, men især de gældende sikkerhedskrav, der er afgørende. Her spiller UL 1203 en vigtig rolle, da denne standard fastlægger specifikke krav til eksplosions- og støvbeskyttede elektriske anlæg til bestemte eksplosionsfarlige områder.


Konklusion: ATEX og betydningen for eksplosionsbeskyttelse



ATEX-direktiverne udgør et vigtigt grundlag for eksplosionsbeskyttelse inden for Den Europæiske Union. De fastlægger sikkerhedskrav til udstyr og beskyttelsessystemer samt til arbejdspladser i eksplosionsfarlige områder. Her skelnes der mellem Ex-zoner ud fra hyppigheden og varigheden af forekomsten af eksplosive atmosfærer. Derudover inddeles udstyr i forskellige grupper og kategorier, som bestemmer det nødvendige beskyttelsesniveau. Produkter, der falder ind under ATEX-produktdirektivet, skal opfylde de relevante krav og være forsynet med den foreskrevne mærkning. Målet er at minimere eksplosionsrisici og beskytte både mennesker og anlæg bedst muligt.