Ordliste



Eksplosionsbeskyttelse

I industrielle miljøer, hvor der kan forekomme brændbare gasser, dampe eller støv, kan en enkelt gnist under visse omstændigheder være nok til at udløse en alvorlig eksplosion. Eksplosionsbeskyttelse omfatter alle tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der har til formål at forhindre eksplosioner eller begrænse deres konsekvenser til et minimum.

Hvad menes der med eksplosionsbeskyttelse?

Eksplosionsbeskyttelse omfatter alle foranstaltninger, der har til formål at beskytte mennesker, tekniske anlæg og miljøet mod farerne ved en eksplosion. Især i industrielle områder, hvor der forekommer brændbare gasser, dampe eller støv, er der under visse omstændigheder risiko for, at der opstår en eksplosionsfarlig atmosfære. For at forhindre mulige eksplosioner og begrænse deres konsekvenser iværksættes målrettede beskyttelsesforanstaltninger. Det er netop her, eksplosionsbeskyttelsen kommer ind i billedet.

Eksplosionsbeskyttelse som en fast del af virksomhedens sikkerhedskultur

Eksplosionsbeskyttelse går langt ud over blot at overholde lovmæssige krav. Den omfatter alle foranstaltninger, der har til formål at forhindre eksplosioner på forhånd eller at minimere konsekvenserne, hvis en eksplosion alligevel skulle finde sted. I mange virksomheder er eksplosionsbeskyttelsen derfor fast integreret i de daglige driftsgange. Især i industrigrene med høje sikkerhedskrav spiller den en central rolle i beskyttelsen af mennesker, anlæg og arbejdsmiljøer.

Hvordan opstår en eksplosion?

Der kan opstå en eksplosion, hvis tre grundlæggende betingelser er opfyldt samtidigt: Der skal være et brændbart stof, ilt og en effektiv antændelseskilde. Disse tre faktorer udgør den såkaldte eksplosionstrekant. Hvis mindst én af disse betingelser fjernes, kan der ikke opstå en eksplosion på denne måde. Talrige foranstaltninger inden for eksplosionsbeskyttelse bygger på dette princip. Formålet er at forhindre, at de nødvendige faktorer forekommer samtidigt, og dermed målrettet reducere eksplosionsrisikoen.

At identificere eksplosionsfarer og minimere dem effektivt

Selvom grundprincipperne for eksplosionsbeskyttelse umiddelbart kan virke enkle, udgør den praktiske gennemførelse ofte en udfordring. I mange industrielle produktions- og forarbejdningsprocesser kan brugen eller forekomsten af brændbare stoffer ikke undgås fuldstændigt. Herunder hører eksempelvis opløsningsmidler, brændbart støv og gasblandinger. For pålideligt at reducere de dermed forbundne eksplosionsrisici er der behov for egnede tekniske beskyttelsesforanstaltninger og gennemtænkte sikkerhedskoncepter.

Reducer risikoen for eksplosioner ved hjælp af målrettede beskyttelsesforanstaltninger


Det, der i teorien umiddelbart forekommer ukompliceret, kræver i industriel praksis ofte omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Mange produktionsprocesser kan ikke undvære brændbare stoffer. Hertil hører blandt andet opløsningsmidler, brændbare støvpartikler og eksplosive gasblandinger. For effektivt at kontrollere de deraf følgende farer er det uundværligt med egnede tekniske løsninger og beskyttelseskoncepter, der er tilpasset de respektive driftsforhold.

De tre grundpiller i eksplosionsbeskyttelsen

Et omfattende eksplosionsbeskyttelseskoncept bygger på tre væsentlige beskyttelsesniveauer. Disse har forskellige mål og supplerer hinanden for at reducere eksplosionsfarer og sikre sikkerheden for mennesker, anlæg og driftsprocesser.
Den primære eksplosionsbeskyttelse sætter ind allerede ved dannelsen af en eksplosiv atmosfære. Målet er at forhindre, at den overhovedet opstår. Dette kan f.eks. opnås gennem lukkede anlægssystemer, tilstrækkelig ventilation eller anvendelse af egnede udsugningsanlæg.
Den sekundære eksplosionsbeskyttelse bliver relevant, når dannelsen af en eksplosiv atmosfære ikke kan udelukkes fuldstændigt. Her er fokus på at undgå effektive antændelseskilder. Dette omfatter blandt andet overvågning af overfladetemperaturer samt anvendelse af eksplosionssikre elektriske anlæg.
Den tertiære eksplosionsbeskyttelse har til formål at begrænse følgerne af en eksplosion, hvis denne skulle finde sted på trods af de tidligere trufne beskyttelsesforanstaltninger. Blandt de relevante sikkerhedsforanstaltninger kan eksempelvis nævnes anordninger til eksplosionstrykaflastning, trykfaste beskyttelseskabinetter og specielle systemer til forebyggelse af eksplosionsspredning.

Inddeling i zoner inden for eksplosionsbeskyttelse: Korrekt vurdering af farezoner

Da eksplosionsrisikoen kan variere inden for industrielle anlæg, inddeles eksplosionsfarlige områder i forskellige zoner. Grundlaget for denne klassificering er hyppigheden og varigheden af forekomsten af en eksplosiv atmosfære i et bestemt område.

For brændbare gasser og dampe skelnes der mellem zone 0, hvor der konstant, i lange perioder eller hyppigt forekommer en eksplosiv atmosfære, zone 1, hvor den under normal drift lejlighedsvis kan forekomme, og zone 2, hvor den normalt ikke opstår eller kun opstår kortvarigt. For områder med brændbart støv gælder de tilsvarende klassificeringer zone 20, zone 21 og zone 22. Zoneinddelingen udgør et væsentligt grundlag for valget af egnede driftsmidler og beskyttelsessystemer, da der afhængigt af den pågældende farezone skal opfyldes forskellige sikkerhedstekniske krav.

Lovmæssige krav og internationale standarder: ATEX og IECEx

Der gælder bindende forskrifter og internationalt anerkendte standarder for pålidelig eksplosionsbeskyttelse. Blandt de vigtigste grundlag er det europæiske ATEX-direktiv samt det globalt etablerede IECEx-system. Begge bidrager til at sikre et højt sikkerhedsniveau ved anvendelse af udstyr og beskyttelsessystemer i eksplosionsfarlige områder.

ATEX-direktivet 2014/34/EU fastlægger grundlæggende sikkerheds- og sundhedskrav til udstyr og beskyttelsessystemer, der er beregnet til brug i eksplosionsfarlige områder. Dets bestemmelser er afgørende for markedsføringen af sådanne produkter i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

IECEx-systemet tilbyder derimod en international procedure til prøvning og certificering af eksplosionssikret udstyr. Det gør det lettere for producenter og virksomheder at dokumentere overholdelsen af relevante sikkerhedsstandarder på verdensplan. Dette er især vigtigt for den internationale handel og anvendelsen af sådanne produkter uden for Europa, f.eks. i USA eller på de asiatiske markeder. Her skal der desuden tages højde for de respektive nationale godkendelseskrav.

Både ATEX og IECEx yder dermed et vigtigt bidrag til sikkerheden og understøtter en gennemsigtig vurdering af, om eksplosionssikre apparater og beskyttelsessystemer er egnede.

Eksplosionsbeskyttelse i praksis: Forskrifter og tekniske standarder

Den praktiske gennemførelse af en effektiv eksplosionsbeskyttelse bygger på lovbestemmelser samt anerkendte tekniske regler og standarder. I Tyskland udgør blandt andet de tekniske regler for farlige stoffer (TRGS 720 til 722) et vigtigt grundlag. De hjælper virksomheder med at vurdere eksplosionsrisici og fastlægge passende beskyttelsesforanstaltninger. Som supplement hertil fastsætter forordningen om driftssikkerhed (BetrSichV) væsentlige krav til sikker anvendelse af arbejdsmidler og drift af anlæg, der kræver overvågning.

En anden vigtig grundlag udgøres af standardserien EN 60079. Den beskriver omfattende sikkerhedstekniske krav til eksplosionssikret udstyr og omhandler blandt andet udformningen og prøvningen heraf samt fagmæssig installation af elektriske anlæg i eksplosionsfarlige områder.

Disse forskrifter og standarder fungerer som en vigtig vejledning for producenter, anlægsplanlæggere og operatører, så de systematisk kan vurdere eksplosionsrisici og iværksætte passende sikkerhedsforanstaltninger. De spiller f.eks. en særlig rolle ved planlægning, konstruktion og installation af elektriske koblingsanlæg, der er beregnet til brug i eksplosionsfarlige områder.

Eksplosionsbeskyttelse til elskabe

Ved anvendelse af elektriske skabe i eksplosionsfarlige områder skal der tages højde for særlige sikkerhedskrav. Konventionelle skabe kan under visse omstændigheder udgøre en potentiel antændelseskilde, f.eks. på grund af høje overfladetemperaturer, elektriske lysbuer eller indtrængning af brændbare gasser og støv.

For at sikre sikker drift i eksplosionsfarlige områder skal elskabe være dimensioneret i overensstemmelse med de pågældende risici og opfylde de gældende krav til eksplosionsbeskyttelse. På det nordamerikanske marked spiller blandt andet National Electrical Code (NEC) en vigtig rolle. Den indeholder retningslinjer for installation af elektrisk udstyr i eksplosionsfarlige områder.

Afhængigt af den pågældende anvendelse anvendes forskellige beskyttelseskoncepter. Herunder hører for eksempel trykfaste kabinetter, overtrykskapslinger, egnede foranstaltninger mod indtrængning af eksplosive atmosfærer samt begrænsning af tilladte overfladetemperaturer.


Konklusion



Eksplosionsbeskyttelse begrænser sig ikke blot til opfyldelse af tekniske og lovmæssige krav, men er en væsentlig del af et ansvarligt sikkerhedskoncept. Beskyttelsen af mennesker, miljøet og driftsanlæggene står i centrum. En fremsynet planlægning, overholdelse af relevante standarder og forskrifter samt regelmæssige kontroller bidrager afgørende til at minimere eksplosionsrisici og forebygge ulykker.

Især elektrisk udstyr og elskabe kræver passende beskyttelsesforanstaltninger i eksplosionsfarlige områder. Samarbejdet med erfarne leverandører, der er specialiserede i eksplosionsbeskyttelse, gør det muligt at tage højde for sikkerhedstekniske krav allerede i udviklings- og planlægningsfasen. Dermed skabes vigtige forudsætninger for en pålidelig, sikker og normkonform drift af anlægget – både på nationalt og internationalt plan.