Arbejdscyklus

Arbejdscyklussen er det maksimalt tilladte driftsinterval for en elektronisk komponent eller en maskine, hvorefter der skal være en hvilefase for ikke at beskadige maskinen eller komponenten. Driftstilstandene er defineret i DIN VDE 0530-1. En arbejdscyklus er altid angivet, hvis den elektroniske komponent eller enheden ikke kan producere den nominelle effekt konstant, men kun midlertidigt. Et eksempel på dette er et apparat, der ikke kan bortlede varmetabet hurtigt nok og derfor ikke kan modstå en konstant belastning uden at forårsage skade. Eksempler på apparater med en arbejdscyklus er svejseudstyr, elmotorer, jævnstrømsmotorer, slibemaskiner og effektrelæer.

For transformere er driftscyklussen ED forholdet mellem tændings- eller belastningstiden og driftstiden. For at undgå uacceptable temperaturstigninger må den maksimale spilletid på 10 minutter ikke overskrides (alt længere end dette svarer til kontinuerlig drift).

Arbejdscyklussen beregnes på følgende måde:
ED % = driftstid : (driftstid + driftstid) x 100%.

Typeklassificeringen for korttidsbelastning beregnes som følger:
Typeeffekt = nominel effekt x √ED % : 100

I henhold til standarden skelnes der mellem følgende driftstilstande:

S1: Kontinuerlig drift, konstant belastning
S2: Kortvarig drift, konstant belastning
S3: Intermitterende drift uden indflydelse af opstart på temperaturen
S4: Intermitterende drift med indflydelse af opstart på temperaturen
S5: Intermitterende drift med indflydelse af start og bremsning på temperaturen
S6: Kontinuerlig drift med intermitterende belastning
S7: Kontinuerlig drift med start og bremsning
S8: Kontinuerlig drift med belastningsændring