Udgangsstrøm

Udgangsstrømmen fra en transformer er den elektriske strøm, der er til rådighed på sekundærsiden (dvs. ved udgangen) af transformeren. Den afhænger direkte af den belastning, der er tilsluttet transformeren, og af selve transformerens design og kapacitet.

Tekniske grundprincipper

En transformer fungerer efter princippet om elektromagnetisk induktion og overfører elektrisk energi mellem to eller flere viklinger (primær- og sekundærvikling). Følgende er gældende:

Is=Up⋅IpUsIs=UsUp⋅Ip

• IsIs: Udgangsstrøm (sekundær strøm)
• UpUp: Indgangsspænding (primær spænding)
• IpIp: Indgangsstrøm (primær strøm)
• UsUs: Udgangsspænding (sekundær spænding)

Denne formel er baseret på antagelsen om en ideel transformer uden tab.

Faktorer, der påvirker udgangsstrømmen

1. Belastning (load): Jo højere den tilsluttede belastning er, desto højere er udgangsstrømmen.
2. Transformatoreffekt: Den nominelle effekt (i VA eller kVA) begrænser den maksimalt tilladte udgangsstrøm.
3. Spændingsforhold: En transformer med spændingsreduktion (f.eks. 230 V til 12 V) leverer en højere strøm ved udgangen for den samme effekt.
4. Effektivitet: I rigtige transformatorer opstår der tab (kobbertab, jerntab), som reducerer den faktiske udgangsstrøm en smule.

Sikkerhed og grænser

• Overbelastningsbeskyttelse: Transformatorer er udstyret med sikringer eller afbrydere for at forhindre skader forårsaget af for høj udgangsstrøm.
• Opvarmning: En permanent for høj udgangsstrøm kan føre til overophedning og beskadigelse af viklingerne.
• Kortslutningsstrøm: I tilfælde af en fejl kan udgangsstrømmen stige ekstremt – kortslutningsbeskyttelse er derfor afgørende.

Bemærk : Jo lavere udgangsspænding ved samme effekt, jo højere udgangsstrøm.