Udgangsspænding

Udgangsspændingen fra en transformer er den elektriske spænding, der er tilgængelig på transformatorens sekundærside. Den er resultatet af forholdet mellem antallet af vindinger mellem primær- og sekundærviklingerne og er afgørende for forsyningen til de tilsluttede belastninger.

Tekniske grundprincipper

En transformer fungerer efter princippet om elektromagnetisk induktion. Spændingen overføres fra en vikling til en anden uden mekanisk bevægelse.

Typiske udgangsspændinger

Der skelnes afhængigt af anvendelsen:

• Lavspænding (f.eks. 12 V, 24 V, 230 V): til husholdningsapparater, belysning, elektronik
• Mellemspænding (f.eks. 10 kV, 20 kV): til industrielle anvendelser og netdistribution
• Højspænding (f.eks. 110 kV, 400 kV): til transmissionsnet

Indflydelsesrige faktorer

1. Viklingsforhold: Jo flere viklinger på sekundærsiden i forhold til primærsiden, jo højere er udgangsspændingen.
2. Belastning: Udgangsspændingen kan falde en smule under belastning (spændingsfald).
3. Regulering: Nogle transformere har spændingsregulering (f.eks. tap changer).
4. Frekvens: Udgangsspændingen afhænger også af indgangsstrømmens frekvens (f.eks. 50 Hz i Europa).

Sikkerhed og standarder

• Tolerancer: Udgangsspændingen må kun svinge inden for visse grænser (f.eks. ±10 %).
• Krav til isolering: Højere udgangsspændinger kræver stærkere isolering.

Beskyttelsesforanstaltninger: Overspændingsbeskyttelse, jordforbindelse og sikringer er afgørende.