Faserotation beskriver den tidsmæssige forskydning mellem to eller flere vekselspændinger eller vekselstrømme med samme frekvens. I elektriske systemer er det et centralt begreb til analyse og styring af energistrømme, især i transformere, trefasede systemer og effektelektronik.
Hvad betyder faserotation?
I et vekselstrømssystem skifter spænding og strømretning med jævne mellemrum. Hvis to signaler ikke når deres nulgennemgang eller topværdi på samme tid, kaldes det en faseforskydning eller faserotation. Dette angives i grader (°) eller radianer og kan have positive (førende) eller negative (forsinkede) værdier.
Faserotation for transformatorer
Transformatorer overfører elektrisk energi ved hjælp af elektromagnetisk induktion. Dette kan resultere i en fasedrejning mellem primærsiden (input) og sekundærsiden (output) – afhængigt af viklingstypen og kredsløbet:
Typiske årsager til faserotation:
Viklingsarrangement: I et stjerne-trekant-kredsløb eller delta-stjerne-kredsløb er der en fasedrejning på ±30° mellem primær- og sekundærspændingen.
Transformerens koblingsgruppe: Den såkaldte time-of-day koblingsgruppe (f.eks. Dyn11) angiver, i hvor høj grad sekundærspændingen er ude af fase med primærspændingen.
Belastningsadfærd: Induktive eller kapacitive belastninger kan forårsage yderligere faseforskydninger mellem strøm og spænding.
Hvorfor er faserotation vigtig?
Parallel netdrift: Ved sammenkobling af flere transformere skal der tages hensyn til fasedrejningen for at undgå kortslutning eller effekttilbagekobling.
Effektberegning: Den aktive effekt afhænger direkte af fasevinklen mellem strøm og spænding.
Systemkompatibilitet: Enheder og systemer skal være tilpasset fasepositionen for at undgå effektivitetstab og fejl.