Drossler er induktive passive komponenter inden for elektroteknik. De bruges hovedsageligt inden for strømforsyning til elektriske apparater eller systemer, inden for effektelektronik og inden for lav- og højfrekvensteknologi. Netdrossler består af mindst én vikling af en strømleder, som fuldlaststrømmen løber igennem. Viklingen er normalt viklet på en spoleholder og består af en blød magnetisk kerne. Drossler arbejder med såkaldt selvinduktion og kan derfor bruges inden for forskellige områder af elektroteknikken. Drossler kan således bruges til dæmpning, undertrykkelse af radiointerferens, kommutering, strømbegrænsning, undertrykkelse af uønskede frekvenser eller til energilagring i switching-controllere og switching-strømforsyninger.

Der findes en række specifikke betegnelser for chokes inden for elektroteknik og elektronik, som har udviklet sig fra designet, deres anvendelse eller kredsløbsteknologien.

Nedenfor er et udvalg af de forskellige chokes og deres funktioner:

Hovedstrømsspole:
Begrænsning af kortslutningsstrømmen eller startstrømmen til en specificeret værdi. Dæmpning af overtoner eller interferensspænding.

Udjævning af gashåndtaget:
Reduktion af ripple eller forlængelse af strømmens varighed med pulserende jævnstrøm

Kommuteringsspjæld:
Reducerer stejlheden af strømstigningen og begrænser dermed spidsstrømmene under kommutering.

Filterkredsløbets drosselspole:
Beskyttelse af kompensationssystemer mod utilladelige harmoniske.

Opbevaringsspærre:

Ved at bruge lagringsdrossler kan magnetisk energi lagres i luftspalten (afbrydelse af det magnetiske kredsløb og dermed reduktion af den magnetiske fluxtæthed). Lagringsdrossler er ofte nødvendige til strømforsyninger med lav effekt.

Serie-choke:

Ballastdrossler begrænser og stabiliserer strømmen med lavt tab på grund af reaktansen og genererer den nødvendige høje tændspænding til f.eks. lysstofrør.

Choker til undertrykker:

Disse drossler bruges til radiointerferensdæmpning og er designet til at dække et meget bredt frekvensspektrum og have en høj impedans.

Strømkompenseret drossel:

Den strømkompenserede drossel – også kendt som en common-mode-drossel – bruges ofte til at dæmpe interferensemissioner. Magnetfeltet i droslens kerne ophæves af flere viklinger, der løber i modsat retning af arbejdsstrømmen.

Luftspjæld:

Luftdrossler – også kendt som air coils – bruges til meget høje frekvenser og til delefiltre i højttalersystemer. Fraværet af en magnetisk kerne betyder, at der ikke er nogen magnetisk mætning, som kan føre til en forvrængning af strømmen. Der er ingen hvirvelstrøm og hysteresetab. For at producere den samme induktans som med kernedrossler kræver luftdrossler flere viklinger.

Mætningsgashåndtag:

Mætningsdrosselen udnytter effekten af magnetisk mætning af kernematerialet. Det begrænser den hastighed, hvormed strømmen stiger, f.eks. i tyristorkredsløb.

PFC-choke:

PFC-drossler (Power Factor Correction) bruges til at begrænse overtoner i netforsyningen.

ikke-lineære belastninger på vekselstrømsnettet. De bruges som passiv PFC ved netfrekvens eller i specielle aktive PFC-kredsløb op til 100 kHz.